Er det lovligt at bruge landbrugsdiesel i traktorer eller andre landbrugsmaskiner til demonstrationer eller blokader af trafikken?
Reglerne herom findes i bekendtgørelse nr. 1126 af 25. august 2023 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum (oliefarvningsbekendtgørelsen).
Som udgangspunkt må farvet dieselolie ikke anvendes til formål, der ikke er godtgørelsesberettigede. Det er dog tilladt for landbrugsvirksomheder at benytte farvet dieselolie i køretøjer, der anvendes til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål. For at få godtgjort afgiften for den del af landbrugsdieselen, der er anvendt til landbrugsformål, må der foreligge den nødvendige dokumentation for denne del af forbruget.
Reglerne om dokumentation fremgår af bekendtgørelse nr. 153 af 10. februar 2023.
Den, der ulovligt anvender farvet dieselolie som motorbrændstof, kan efter omstændighederne
straffes med bøde.
https://www.altinget.dk/sundhed/ministersvar/110681


Stop for traktordemo på skatteydernes regning.

Truslerne om at sende traktorer ind i byernes gader har sat fornyet fokus på landbrugets favorable støtteordning med afgiftsfri diesel til arbejdskørsel, men skatteministeren er uklar i mælet, når han skal svare på, om han agter at håndhæve lovgivningen.
”Afgiftsfritagelsen betyder, at landbruget årligt (2008) får godtgjort olieafgifter for ca. en mia. kr.”
Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil – måske, måske ikke – håndhæve loven om afgiftsfri diesel til landbruget.
https://gylle.dk/stop-for-traktordemo-paa-skatteydernes-regning/

Ordensbøde for anvendelse af farvet fyringsolie

Dette afsnit handler om fastsættelse af ordensbøder i mineralolieafgiftslovgivningen.
Afsnittet indeholder:

* Ordensbøde for anvendelse af farvet dieselolie fra eget tankanlæg
* Ordensbøde for anvendelse af farvet fyringsolie
Mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, jf. § 1, stk. 6
hvis en person anvender farvet fyringsolie til andet formål end det er afgiftsberigtiget til. Straffes med bøde på 2.000 kr.


Af de hidtil foreliggende domme fremgår, at bestemmelsen er anvendt i tilfælde, hvor der på bilens tank er påfyldt fyringsolie fra standeren på tankstationer.
Ordensbøde for anvendelse af farvet dieselolie fra eget tankanlæg.
Overtrædelse af § 1, stk. 5, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1126 af 25. august 2023 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum (Farvningsbekendtgørelsen) anses for grovere end overtrædelse af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 6.


En række byretsdomme har fastsat bøden til 5.000 kr., hvor de tiltalte tankede brændstof på deres køretøj fra deres eget tankanlæg, selvom brændstoffet kun må benyttes til fremstilling af varme, landbrugsrelaterede formål og som brændstof til fiskefartøjer. Rigsadvokaten har på denne baggrund tilkendegivet, at overtrædelse af farvningsbekendtgørelsen kan straffes med bøde således:

Bekendtgørelse nr. 1126 af 25. august 2023 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum § 1, stk.
5, jf. § 12, stk. 2
Hvis ejeren af virksomheden eller andre … i strid med bestemmelserne i farvningsbekendtgørelsen har benyttet virksomhedens brændstofanlæg til påfyldning af farvet brændstof på eget køretøj … er bøden 5.000 kr.
uretmæssigt har påfyldt farvet brændstof på flere køretøjer 5.000 kr. pr. køretøj
https://www.tax.dk/jv/ac/A_C_3_5_4_5_4.htm

Loading