I oktober 2021 indgik den daværende regering (S) sammen med et bredt flertal.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (landbrugsaftalen). Aftalens overordnede formål er at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra land- og skovbrugssektoren.

Aftaleparterne blev enige om at fastsætte et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i 2030 ift. udledningen i 1990. Aftalen sikrer en drivhusgasreduktion på 1,9 mio. t CO2e i 2030 og en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 10.800 t i 2027. Som led i aftalen er der desuden afsat midler til at understøtte udviklingen af nye teknologier og løsninger, der i aftalen skønnes at rumme et teknisk reduktionspotentiale på op til 5 mio. t CO2e. Du kan læse den fulde aftaletekst.

Grøn trepart

En omfattende og ambitiøs grøn omstilling af landbruget forudsætter kloge løsninger og kompromiser. Derfor nedsatte regeringen i december 2023 en grøn trepart, som skal understøtte, at der gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skabes grundlag for en samlet løsning for fremtidens landbrug i Danmark.
Treparten har til formål at finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer.
Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. Regeringen repræsenteres i den grønne trepart fast af økonomiministeren, skatteministeren, miljøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren samt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

EU’s fødevare- og veterinærpolitik

EU’s fødevarepolitik har til formål at beskytte forbrugerne og give dem den rette information, så de kan tage oplyste valg omkring deres kost. Der arbejdes også for, at forbrugerne spiser flere sunde og bæredygtige fødevarer.
De fælles regler for veterinærlovgivning i EU er til for at skabe et ensartet beskyttelsesniveau. Formålet er at beskytte dyrenes sundhed og sikre høje standarder for dyrevelfærd.

Fødevaresikkerhed

Inden for EU’s indre marked kan alle fødevarer sælges frit. For at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne stilles der krav om fælles standarder for alle EU’s medlemsstater. Derfor bliver størstedelen af lovgivningen på fødevareområdet i dag fastlagt i EU.
EU bruger bl.a. risikovurderinger og fastsættelse af grænseværdier for forureninger og tilsætningsstoffer i fødevarer.
Risikovurderinger og grænseværdier baserer sig på et videnskabeligt grundlag.
Fødevarevirksomheder skal desuden følge fælles hygiejneregler og gennemføre egenkontrol. Dette er med til at sikre, at vi ikke bliver syge af den mad vi spiser, og at der ikke spredes sygdomsfremkaldende bakterier mellem EU-landene.
Ligeledes er der fælles regler om offentlig kontrol, der giver fælles rammer for, hvordan de nationale myndigheder skal kontrollere fødevarevirksomhederne.

Mærkning

Fødevarevirksomheder er underlagt krav om mærkning af fødevarer. Mærkningen af fødevarer skal sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om produktet. Det kan for eksempel være oplysninger om ingredienser, næringsindhold, holdbarhed eller oprindelse. Reglerne skal også sikre forbrugeren imod vildledende mærkning og markedsføring.

Dyresundhed

Dyresundhed er i EU reguleret af dyresundhedsloven. Dyresundhedsloven samler de forskellige regler på dyresundhedsområdet, som dækker forskellige dyrearter. Sygdomme som afrikansk svinepest og fugleinfluenza er bl.a. i fokus. Til behandling og forebyggelse af syge dyr bruges veterinære lægemidler. Dette område er i høj grad reguleret af EU’s veterinærlægemiddelforordning.
Både i Danmark og i EU arbejdes der med et One Health fokus, hvor der på samme tid tages højde for mennesker og dyrs sundhed og for miljøet. Det gælder blandt andet for brugen af antibiotika til dyr. Arbejdet med forebyggelse af antibiotikaresistens er en dansk prioritet i EU og i en række internationale fora. Danmark har desuden taget initiativ til at etablere International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS). ICARS’ mission er at samarbejde med lav- og mellemindkomstlande om at udvikle løsninger til at bekæmpe antibiotikaresistens i et One Health perspektiv.

Dyrevelfærd

EU har arbejdet for at forbedre dyrevelfærden i over 40 år. EU har i dag nogle af verdens bedste dyrevelfærdsstandarder. I 1978 kom den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Dyr til Landbrugsformål. Den er grundlaget for EU-direktivet om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Direktivet skal holde dyr fri for sult og tørst, fri for ubehag, fri for smerter, skader og sygdomme, fri til at udtrykke normal adfærd og fri for frygt og utryghed. I 2004 indførte EU også fælles regler for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd under transport.
Ifølge Kommissionen er der brug for at revidere EU’s dyrevelfærdslovgivning, så den afspejler udviklingen i vores viden om dyrevelfærd og forbrugernes forventninger